Pædagogmedhjælper og tilkaldevikar til vuggestuen i Ellepilen
Vi søger en pædagogmedhjælper og en tilkaldevikar – gerne erfrane – til vuggestuen.
I vores klynge arbejder vi målrettet med at skabe gode rammer for kerneopgaven, som er at sikre børnenes trivsel, læring og udvikling. Dette arbejde starter med et stærkt arbejdsfællesskab, hvor der er plads til faglige forskelligheder og pædagogisk nytænkning. Derfor skal du være åben for sparring og være samarbejdsorienteret i din tilgang til arbejdet.
Motiveres du af faglig sparring og udvikling af din pædagogiske praksis, og ønsker du medindflydelse og faglige udviklingsmuligheder? Så søg hos os.
Om Ellepilen
Vi er en stor institution, som er fordelt på tre matrikler ved siden København Syd Station og Valbyparken. Åbningstiden er mandag-fredag kl. 06.45-16.45. Vi har plads til 165 børn fordelt på pt. fire vuggestuegrupper og tre børnehaveteams i alderen 0-6 år. Vi er 25-32 medarbejdere og to pædagogiske ledere.
Det forventer vi af dig
Vi forventer, at du er selvstændig, systematisk, har et godt overblik og en løsningsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Vi arbejder bl.a. med ugeskemaer, piktogrammer og 'fri for mobberi' som styrringsramme for vores pædagogik. Vi vægter arbejdsfællesskabet højt, og arbejder meget på tværs af stuer og afdelinger, hvorfor fleksibilitet er et krav i ansættelsen.
Du kan tage medansvar for børnene og er ikke bange for at fejle. Du skal være med til at tilrettelægge børnenes hverdag, så de mødes på deres intentioner på en anerkendende og nysgerrig måde. Du kan undre dig og reflektere sammen med både børn og voksne.
Vi tilbyder
Du får en arbejdsplads med fokus på at skabe et positivt miljø for børns trivsel og udvikling. Et sted, hvor der er kultur for faglig opkvalificering, eksempelvis at blive uddannet i Low Arousal-tilgangen. Du får tværfaglighed i øjenhøjde, gode kolleger i børnehøjde, en ledelse, som har øje på høj faglighed og arbejdsfællesskabet. Vores fokusområder er primært udeliv/natur, sprog, leg og børnefællesskaber. Vi vægter mangfoldigheden højt, så kan du noget særligt eller har interesse for leg og legezoner, udeliv, musik og bevægelse eller noget helt andet, så har vi gode rammer til det.
Alle er ansat i Ellepilens arbejdsfællesskab, hvor fleksibilitet er kodeordet for at lykkes med kerneopgaven. Personalet har sammen med ledelsen defineret kerneopgaven i Ellepilen som følgende: Børnene i Ellepilen skal lære at tro på sig selv, egen kunnen og have lyst til deltagelse i fællesskabet, hvor målet er at blive en ressourcestærk samfundsborger.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål, inden du søger, er du velkommen til at ringe til pædagogisk leder Carsten Møller på 33 17 32 00 (kontor). Du kan også med fordel kigge nærmere på vores hjemmeside.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og relevante udtalelser.
Søg via linket senest mandag den 26. januar 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.